Vi startede turen den 8. august lige på og hårdt - iøvrigt ganske som min første køretime: Taxi ud til banen og start.. Godt nok håndterede min tålmodige kaptajn gassen og flaps, og godt det samme, for jeg havde travlt med at styre med pedalerne (rattet virker ikke under taxi kørsel). Det gik, med lidt slinger, og pludselig holdt vi for enden af banen. Fuld gas, og kort efter et let træk i rattet, og flyet lettede. Det var - som i simulatoren - overraskende let at komme op..

Dagen var diset og sigtbarheden lidt begrænset med en lav sol, der fremhævede alle ridser i vinduet på den ældre Piper vi fløj i. Jeg var meget glad for at have Kim ved min side, uden ham ville det blive vanskeligt, at finde tilbage til Tune.

Vi øvede et antal drej, dyk og stigninger, - blide manøvre gik rimeligt godt, men skarpe drej var noget vanskeligere at gennemføre uden at variere højden. Sveden kom langsomt frem på panden mens jeg forsøgte at få det hele til at gå op i en enhed. Det var en trøst, at de instrumenter som jeg for mange år siden havde lært i en fyldig manual til min flight simulator opførte sig præcist som forventet - jeg havde konstant et halvt øje på VSI (Vertical Speed Indicator), der meget hurtigt reagerer hvis du begynder at tabe højde eller stige fra din anviste flyvehøjde (Og ved flyvning i 3-500 meters højde med høje skorstene og telemaster i området, føltes jorden ganske nær).

Efter lidt over en halv times rundflyvning var det tid til at vende tilbage til Tune. Uden Kim havde det været en vanskelig opgave; med begrænset sigtbarhed - og mit manglende kendskab til området set fra oven, var første opgave overhovedet at finde retningen mod flyvepladsen. Herefter skulle vi naturligvis ind i den rigtige retning for at ramme den anviste landingsbanen i den rigtige vinkel. Med lidt anvisninger gik det OK, den største udfordring i landingen var et bedømme højden og ikke panikke, for nu skete tingene hurtigt.

Det er en hjælp, at Tune er forsynet med de såkaldete PAPI lys, der angiver om man ligger for lavt, korrekt eller for højt under indflyvningen, men da sideretning samtidig skal holdes konstant - i en let sidevind - for at ramme den smalle bane, var jeg ret presset.

Da vi var nået ind over starten af banen følte jeg mig nærmest handlingslammet - måske af lettelse over at ramme banen og ikke græset havde Kim ikke mindet mig om at lave en 'flare' havde vi nok ramt banen lidt hårdere end ønsket. Taxituren ind til terminalen gav mig chancen for at få samlet kræfterne igen.

Efter turen var reaktionen umiddelbart bare, "det var da sjovt", men senere har jeg flere gange haft små brudstykker af drømme, hvor jeg var på en let slingrende indflyvning til Tune. Noget tyder på at det var et intensivt sanseindtryk jeg modtog der.

Turen kan varmt anbefales, men pas på: Hvis du bliver bidt af oplevelsen venter der en uddannelse der koster adskillige kvartals bonuser :-) .Du kan læse mere om Klubbens Flyve-sektion, og deres aktiviteter, på deres intranet-site: www.flyve-sektionen.dk hvorfra du også kan kontakte eller tilmelde dig sektionen.

Blue skies, Michael Bødstrup Hansen